Hos Vallø Alpaca specialiserer vi os i at
opdrætte trygge og sociale alpacaer.
Vi flyttede ind på Hønsegården for snart 18 år siden
og startede vores dyrehold med hvidhovedet marskfår.
Vi kom fra København – så hver dag med vores får
bragte nye oplevelser – og prøvelser. Men det var
det hele værd.
For snart 10 år siden var der nogen der fortalte os om
alpacaer – og da vi endelig fandt én der ville/kunne
sælge os nogen flyttede de første 2 ind!
Det var den bedste ide vi har fået – og derfra er det
kun gået én vej – vi vil lære danskerne disse dejlige
dyr at kende.
Vores fokus er samværet med dyrene – det skal være til glæde for både os og dem.
Det kan være den daglige aften gåtur med et par stykker af dem – det kan være den daglige hygge med gulerødder, mens vi nusser og tjekker at alle har det godt – eller bare ritualet omkring fodring, hvor der ”synges” lidt hvis man er for længe om at servere.
Vores idé er selvfølgelig, at udbrede kendskabet til alpacaer i Danmark – men også arbejde på at forbedre kvaliteten af både dyrene og ikke mindst den fantastiske uld.
Når vi arbejder med kvaliteten af dyrene er det det selvfølgelig avlen vi tænker i – vi skal avle på dyr med et godt temperament, rene alpaca-linier og ikke mindst sundhed.
Dette gør vi bl.a. ved at hente alpaca’er udenfor Danmark – f.eks. da vi i 2017 hentede Ambersun Titus
i Norge (han hedder nu Sven i daglig tale)
